Jeg har netop genlæst den glimrende artikel Giv medarbejderne lov til at rase. Den fortæller bl.a. om, hvordan vi har tendens til at "regrediere", når vi ikke får opfyldt vores naturlige behov for tilfredsstillelse i jobbet. Så bliver vi nemlig demotiverede og begynder at gøre andre ting for at få opfyldt dette (eller lignende) behov.
Forfatteren nævner som eksempler, at nogle medarbejdere pludselig begynder at gå ekstremt højt op i kantinens åbningstider, eller kun vil tale om løn og frynsegoder til medarbejdersamtalen. Jeg har set tilfælde, hvor den helt rigtige parkeringsplads pludselig bliver nærmest et spørgsmål om liv eller død, eller hvor man bruger timevis på at rydde op i gamle kontorartikler og finde ubrugte skriveblokke, som i triumf støves af og fordeles blandt sagesløse kolleger.
Det må svare til det, man hos hunde kalder overspringshandlinger.
