Blandt julens bøger er "Outliers" af Malcolm Gladwell, som jeg netop nu hygger mig med. Den hedder på dansk Afvigerne, hvilket efter min mening er en dårlig titel, men lad det nu ligge. Den handler om sammenhængen mellem flid og succes - og hvor lidt talent i virkeligheden betyder.
Han fortæller bl.a. om nogle af de mest succesrige erhvervsfolk, og hvorfor de er nået så langt. Fællestrækket er, at de har knoklet i mindst 10.000 timer. Og nogle af dem havde ikke særlig meget talent.
Ergo: Der er håb for os alle!
Jeg har tidligere læst Blink af samme forfatter. Her skriver han om, hvad der sker, når vi tager en lynhurtig beslutning, og hvorfor vi kan vide noget, inden vi ved, at vi ved det. Kan stærkt anbefales.
