Primadonnaledelse

Anmeldelse af ny bog i Berlingske i dag: "At lede kunstnere". Forfatteren argumenterer for, at netop kunstnere, som lever af at vise/beskrive deres følelser, skal ledes på en anden måde end andre mennesker.

Det interessanteste er anmelderens kommentarer (journalisten): Han erkender, at han også skal have primadonnaledelse, idet han er "en moderne ildsjæl, som forventer en klar kurs, men også stor medindflydelse på mit arbejde. Jeg finder mig ikke i hvad som helst".

Det er min klare opfattelse, at det er en vigtig tendens i tiden - ikke bare blandt opvoksende curling-børn, men generelt. Man kunne også kalde det manglende autoritetstro - det er ikke nok, at du beder mig om at gøre dette og hint, bare fordi du er min leder. Du skal også argumentere for, hvorfor jeg skal gøre det.