Hvis du er på arbejde lige nu, så meld dig syg og gå hjem. Og bliv væk i morgen. I forvejen skal man aldrig gå på arbejde den sidste dag i måneden, og da slet ikke den sidste arbejdsdag i året. For det er her, der er risiko for at høre de berømte henkastede ord fra chefen, der tilfældigvis kommer forbi din plads.
Du har garanteret set det ske for en kollega: Han følger efter chefen ind på hans kontor og kommer ud derfra 10 minutter senere, grå i ansigtet, hvorefter han med mekaniske bevægelser slukker computeren, pakker sine ting sammen og går hjem. Og bliver hjemme. Permanent.
Så smut hellere med det samme...
-
20. dec. 2007
19. dec. 2007
Vil du smage min leverpostejmad?
En ny bog fortæller om de uskrevne regler på det danske arbejdsmarked: Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. Den er beregnet for indvandrere, men den er også en øjenåbner for danskere. Ovenstående link er til en anmeldelse af bogen, skrevet af en anden indvandrer! Berlingske har citeret disse fem ud af de i alt 30 regler:
-
- Forstå skjulte budskaber (ikke bare hvad der bliver sagt, men hvordan det bliver udtrykt og sammenhængen)
- Træd varsomt (danskerne begiver sig ikke gerne ud i konflikter og åbne skænderier på arbejdspladsen)
- Spis med kollegerne (man skal ikke undslå sig for at være social i frokostpausen - men man deler ikke sin mad med andre - men man byder selvfølgelig (!) af sin slikpose)
- Vis tilbageholdenhed (ikke med det sociale men med at bede om de spændende arbejdsopgaver)
- Kend ledelsesstrukturen (men vi taler ikke højt om, hvem der i virkeligheden bestemmer)
Det siger sig selv, at manglende viden om disse forskelle kan give anledning til misforståelser og måske endda gøre, at indvandreren opfatter en uskyldig reaktion som udtryk for racisme.
Men selv for folk, der kommer fra samme land, kan der være store kulturforskelle i forskellige brancher/firmastørrelser, som det fremgår af artiklen Lugten i bageriet. Den er faktisk 8½ år gammel men stadig aktuel.-
Emneord:
arbejdsmarked,
indvandrer,
kultur,
regel
11. dec. 2007
Dyrk utilfredsheden
"For den virksomhed, der ønsker vækst og fremgang, er tilfredse medarbejdere en ganske alvorlig trussel. Det fører til beslutningsangst og konservatisme i sin mest stagnerende form."
Jeg er pjattet med reklamebureauet Propaganda McCanns egen-annoncer. Ovennævnte er en af mine favoritter.
En anden er Undskyld ventetiden: ".... Men den virksomhed, der udsætter sine kunder for ventetid, må aldrig være ligeglad. For ventetid er jo også tænketid. Hvor man kan overveje, om det nu også er værd at vente på. Eller om man skal finde en anden leverandør."

beslutningsangst,
kunde,
medarbejder,
tilfreds,
utilfreds
5. dec. 2007
Aaaaaah, wellness!
Efter at have boblet rundt i en saltvandsspa en lille uges tid, dabbet fra sauna til dampbad og tilbage igen, læst gode bøger, gået tur langs stranden, og bare siddet og stirret ud over det forblæste jyske vinterlandskab, så er jeg tilbage på pinden og må endnu engang stille mig selv spørgsmålet: Hvorfor prioriterer jeg ikke oftere at få tanket batterierne op?
Her i den kolde, mørke vintertid behøver det ikke handle om mere end en forlænget weekend, og det kan faktisk lade sig gøre at få varmen i et dansk feriecenter, hvor temperaturen i badeland eller wellness-center er som meget længere sydpå. Og der er gode tilbud på denne tid af året, og ingen kø ved spa-badet.
Tænk over det. Dine kolleger vil garanteret også være glade for at se dig suse rundt med ny energi.

Abonner på:
Indlæg (Atom)