8. nov. 2006




JOBM@GASINETS IDEGRUNDLAG
Det er vores faste overbevisning, at det skal være sjovt at stå op om morgenen og gå på arbejde. Hvis du er havnet i job, hvor det ikke længere er muligt, må du enten forsøge at ændre tingenes tilstand eller skifte job. Jobm@gasinet blev skabt som et forum, hvor almindelige mennesker som du og jeg kan få inspiration om jobsøgning, valg af karriere, drømme om høj løn (eller om kort arbejdstid...) - kort sagt alle aspekter jobtrivsel.

VISION
At give dig øget livskvalitet gennem større jobglæde.

MISSION
Jobm@gasinet vil bidrage til, at du finder dine unikke og værdifulde egenskaber, og inspirere dig til at udvikle dem.

Jobm@gasinet vil også bidrage til, at du sætter ord på, hvad jobglæde er for dig, og inspirere dig til at finde, vælge eller skabe det job, som opfylder det.

Jobm@gasinets redaktion består af mennesker med et positivt livssyn, der tror på, at vi selv har et ansvar for vores egen udvikling og trivsel, og at vi i vores handlinger må være loyale mod vores egne principper og beslutninger.

Vi redigerer Jobm@gasinet efter enkle principper:

  • Alle mennesker har enestående og værdifulde kvaliteter, som andre har brug for

  • Sammenfaldet mellem jobindhold og personlige kvaliteter er forudsætningen for jobglæde

  • Et positivt og optimistisk livssyn er afgørende for personligt velbefindende

  • Ethvert menneske har behov for at føle sig værdsat og anerkendt - også på jobbet

Vi beskriver verden set fra den ansattes skrivebord og håber dermed også at kunne inspirere alle de undervisere, konsulenter og ledere, som ønsker at gøre deres bedste for at skabe kvalitet på jobbet.

Jobm@gasinet er i øvrigt upolitisk, ikke-religiøst og non-profit!

Jobm@gasinet finder du på adressen: http://www.textcon.dk/jobmagasinet/.
_